mandag den 13. august 2012

Livet som adopteret.

Livet som adopteret - hvordan er det egentlig? 

Som formand for Adoption & Samfund - Ungdom, og som ung adopteret kvinde, bliver jeg ofte spurgt om, jeg ikke vil holde foredrag - det vil jeg jo gerne. Temaet er tit: Ung og adopteret. Et emne, som er vildt spændende, men også enormt stort og kompliceret. Det ændrer sig alt efter, hvem man er som person. 

Nu er jeg igen blevet spurgt - denne gang skal jeg holde en tale til AC Børnehjælp, som får besøg fra myndighederne i Nigeria. Jeg sidder og arbejder på min tale, men det er svært! Pissesvært for at sige det ligeud! (Sorry for my french)

Jeg skal i sådanne situationer repræsenterer de danske unge adopterede, og det gør jeg gerne - men det lægger også et pres på mine skuldre. Jeg vil ikke sige noget forkert, jeg vil gerne have at de danske unge adopterede kan være stolte over mig som formand. 
Men det er også svært fordi at jeg igen skal lukke lidt ud fra min egen historie. Det gør jeg gerne, men det er nogle gange lidt hårdt. Det river alle følelserne op igen, og selvom at jeg er meget afklaret med min situation, så bliver jeg alligevel berørt af det. Det er i dette element, jeg har det bedst i - men det er også det hårdeste, rent følelsesmæssigt.

Men hvordan er det at være adopteret? Ja, jeg synes jo at det er fantastisk! Det er ikke let eller smertefrit, men det er klart det positive, som får lov til at fylde i mit liv på trods af, at jeg også kæmper en daglig kamp for at kunne fungere i livet. Jeg priser mig lykkelig for livet, for adoptionen og får at jeg har det godt. Det sætter jeg pris på hver dag! 
Det vil jeg fortælle om. 
Jeg vil fortælle om, hvorfor åbenhed er vigtigt, hvorfor det er vigtigt at vi kan diskuterer adoption på godt og ondt, men i sidste ende sætte pris på den mulighed, vi har. Jeg vil fortælle om, hvor heldige vi er her i DK. 

Efter en god omgang Smukfest, hvor jeg har arbejdet som adgangsvagt/security, er jeg nu godt træt - så jeg vil trække mig tilbage for nu. Der kommer mere senere. 

- Choko
A long long time ago, I can still remember, how that music made me smile. And I knew if I had a chance, I could make those people dance, and maybe they'd be happy for a while.